Kulturens værdi- og samfundskraft

Marie Østergård
Chef for Aarhus Kommunes Biblioteker

Vi er blevet så utroligt gode til at fortælle om data, grafer og tal. Vi måler os selv på udlånstal, besøgstal og reserveringer – alt sammen noget vi bruger som udtryk for at fortælle, hvor gode og populære vi er. Og det er på mange måder også relevant. Men vi har stadig ikke formået at finde et sprog om den værdi, kulturen tilfører eller værdien af kulturen for kulturens egen skyld. I hvert fald ikke et tilstrækkeligt sprog som rækker udenfor kulturens egne rækker.

Ikke mindst i de seneste måneder har der været et stigende behov for at styrke kulturens stemme i samfundsdebatten. Vi har brug for en stærk national vilje til kulturen, der styrker den værdi, kultur skaber på både et samfundsmæssigt og menneskeligt niveau.

Hvis vi skal skabe en ny og stærkere kulturpolitik, så bliver vi nødt til at finde en ny måde at tale på og en ny måde at føre politik på

Kultur er demokratiskabende kraft
Demokrati er samtale – samtale om samfundet, om følelseslivet, om holdninger og om de ting, vi hver især og som folk oplever er vigtige. Den samtale er kulturen en afgørende faktor i. Kulturen sparker til vores selvforståelse, den gør os nysgerrige, provokerer os, skaber ønsker og gør os klogere, så vi træder ind i det dialogrum, der er nødvendigt, for at kunne være en stærk med-virker i vores fælles liv.

Jeg tror, det er på tide, at vi begynder at være højlydte og højstemte omkring den enorme demokratiskabende kraft, som bibliotekerne kan have – hvis vi tør.

Kultur er bæredygtig udviklingskraft
Hvad får en nation til at hænge sammen? Så simpelt kan man vel stille det op, nu hvor vi skal vænne os til at verden bliver lidt sværere og hårdere. Der bliver vi nødt til at finde hen, hvor vi netop udvikler sammen i en bæredygtig virkelighed. Vi ved fra verdenshistorien, at kulturen ofte har været den gnist, der tændte nogle af de stærkeste tænkere, der har forandret vores samfundsmodeller. Og vi ved, at vi står overfor både økonomiske og klimamæssige udfordringer i fremtiden. Verdensmålene er om muligt blevet endnu mere aktuelle, og klima og økonomi hænger uløseligt sammen med mål som ligestilling, uddannelse, demokrati og mindre ulighed. Mål, der er afgørende i en kultursammenhæng. Det er derfor helt afgørende, at kulturen bringer sig selv tydeligt på banen i realiseringen af FNs verdensmål.

Kultur er innovationskraft
I vores samfundsudvikling, menneskelige udvikling og ikke mindst når vores individuelle eller fælles virkelighed er i krise, bliver det tydeligt, at behovet for en stærk innovationskraft øges. Kultur er afgørende for vores evne til at udvikle, skabe og forstå sammenhænge og ikke mindst til at forbinde tanker og handlinger på utraditionelle måder. Kultur bliver derfor en vigtig faktor i at styrke modstandskraften hos os alle, så vi bliver bedre til at handle, når noget uventet opstår, eller når vi skal gentænke den virkelighed, vi er en del af.

Når man lukker sine kulturinstitutioner ned, øges misinformation, ensomhed og social skævvridning, fordi de fælles offentlige dialogrum, som kulturen skaber, forsvinder. Vi har gennem den sidste tid igen set, hvordan viden bliver en mangelvare i en samfundskrise. Og vi har set, hvordan det både rammer socialt utroligt skævt, men også forbløffende bredt når kulturinstitutioner som blandt andet bibliotekerne ikke er tilgængelige.

Biblioteket – en samfundsbevægelse
Biblioteket er ikke en institution, en organisation, et sted eller en bygning – biblioteket er en samfundsbevægelse, der bringer mennesker sammen, skaber nyt og skaber samfund. Det er borgere, netværk, samarbejdspartnere, erhvervsliv, medarbejdere, politikere, iværksættere, uddannelsesinstitutioner – og en hel masse andre, der tilsammen skaber og farvelægger den kultur, vi alle er en del af. Det skal vi forpligtes på at holde fast i, og vi skal have de rammer, der gør det muligt.

I en ny kulturpolitik håber jeg, at vi får lejlighed til at gentænke den måde, vi taler med hinanden om kulturen, så det bliver en mangfoldig samtale, der favner os alle.

Jeg tror faktisk på, at kulturen kan mere, end vi giver den lov til i øjeblikket.

Bragt i Danmarks Biblioteker nr. 3, 2020.


Har du en kommentar til dette indlæg, eller andet som du gerne vil bidrage med, så skriv din kommentar på Kulturdebattens Facebook side.

Biblioteket, læsning og læring samt international udveksling

Jakob Lærkes
Bibliotekschef Gladsaxe Kommune

Når et folketingsvalg er vel overstået, og en ny regering på plads, går man rundt og venter i spænding på det ny regeringsgrundlag. Denne gang må det ske, dansk kultur – og kunsten – får den plads, vi alle sammen inderst inde ved, den skal have. Og så, fanden tage det, kommer grundlaget og igen står kultursektoren med håret i postkassen. Ikke et ord, eller lidt om sport. Heller ikke denne gang i juni sidste år, hvor statsministeren i øvrigt lagde stort vægt på at sige, at dette er ikke et regeringsgrundlag men et meget vigtigt politisk forståelsesaftale kaldet “Retfærdig retning for Danmark” med en række overskrifter for klima, uddannelse, forskning og erhvervsliv og integration. Og indgået af Socialdemokratiet og de tre støttepartier: Radikale, SF og Enhedslisten.

Skulle det fantastiske nu ske i hælene på corona-lukningen, hvor folk med al tydelighed viste, at kulturen er vigtig og ikke skal gemmes væk mellem pæne ord og floskler, når det kniber, men at den fortjener regulær politisk opmærksomhed, så er der tre ting, jeg personligt umiddelbart vil pege på og opfordre kulturministeren til at tage med.

Landets folkebiblioteker står et fantastisk sted lige nu og gjorde det også før corona-smitten bredte sig, hvor et stabilt besøgstal har ligget omkring de 37+ millioner årligt.
At de og deres ydelser er højt værdsatte viser Danmarks Statistiks tal for udlånet lige op til nedlukningen og for den stærkt stigende brug af eReolen og de digitale tjenester som filmstriben.
Som noget nyt så jeg gerne, at de helt store oplysningsopgaver, som har ligget i bibliotekerne i over 100 år, blev understreget i form af en ‘forpligtelse’ til at afholde debatter og aktiviteter om samfundets udvikling, grøn omstilling osv.

Læselyst & læring skal også med. Børn og unge læser i dag mindre af lyst, og det vil præge deres evne til koncentration, fordybelse og empati viser undersøgelser. En national strategi for den opgave skal forfattere, forlag, biblioteker og skoler og andre gode kræfter målrettet sættes ind på. Det handler om vores fremtidige velfærd.

International kulturudveksling fortjener også opmærksomhed. Fint at man f.eks. i Statens Kunstfond afsætter lidt midler til en dansk stand på bøgernes verdensmesse i Frankfurt, men der skal skabes puljer til bred kulturudveksling. Agenda 2030 har vist, at samarbejde er vejen til bæredygtighed. Fra mit arbejde i bibliotekernes internationale organisation ved jeg, at erfaringsudveksling er en af nøglerne til fremtidig udvikling og kvalitet – nationalt og lokalt.

Bragt i Danmarks Biblioteker nr. 3, 2020.


Har du en kommentar til dette indlæg, eller andet som du gerne vil bidrage med, så skriv din kommentar på Kulturdebattens Facebook side.

Ny kulturpolitik – styrk analyse, livekunst og vækstlag

Rikke Rottensten
Forfatter, kritiker og museumsinspektør på Alhambra – Museet for humor og satire

Tre ønsker til en ny kulturpolitik:

Kulturens analyseinstitut
Kulturen har en værdi i sig selv. Den udvider vores forståelse af verden. Af hvem vi er. Sådan lyder skåltalen igen og igen, når kulturens værdi skal formuleres.
Men hvad betyder det egentlig? Med et Kulturens Analyseinstitut kan vi komme om bag de store, åbne ord.

Kulturlivet står overfor store og sikkert varige forandringer. Kulturens analyseinstitut kan skabe en vigtig ballast for at forandre på et oplyst grundlag. Give os indsigt i forbrugsmønstre, kulturens kommercielle grundlag, digitale perspektiv. Fordi analyseinstituttet har ansatte, hvis speciale ikke er at skabe kultur selv, men at analysere. Det vil kunne rejse nogle væsentlige, vidensbaserede og uden tvivl også ubekvemme sandheder. Men det vil især gøre os klogere.

Ny støttemuligheder til livekunst
Livekunsten bløder lige nu. Det vil den gøre i lang tid.
For hvornår vil folk igen have mod på at gnubbe skuldrene og svede i takt? Blive hostet på af sidemanden og angrebet af nysen bagfra i sit teatersæde.

Kulturstøtten er delt i kunstgenrer. Men tænk i højere grad i hvordan kunsten formidles eller udføres. Skab ordentlige underskudsgarantier eller andre former for dækning af tabte indtægter for livekunsten. Lav udligningsregler som gør, at et kulturliv kan fungere på nedsat kraft i kriser uden at gå konkurs. Den vil også kunne påvirke eller indrettes til at styrke modet til at eksperimentere med nye former og måder at formidle kulturen på.

Styrk vækstlaget i dansk teater
Vækstlaget i dansk teater har i lang tid været udsultet. De puljer, de lever af, er små og få. De har ikke et sted at skabe deres forestillinger til.
At der overhovedet er et vækstlag siger mest om den indædthed og stædighed kunstnerne besidder. Men lad os nu give dem bedre forhold. Lidt flere midler. Men især et sted, der er deres.
Lad os nu få den Åbne Scene i København. Så vi kan gå den usikre, åbne fremtid i møde med nysgerrig interesse, fordi der hele tiden kommer nye kunstnere og udtryk til. Som kun bliver bedre af, at betingelserne for at udvikle deres tanker og udfolde deres idéer styrkes.

Bragt i Danmarks Biblioteker nr. 3, 2020.


Har du en kommentar til dette indlæg, eller andet som du gerne vil bidrage med, så skriv din kommentar på Kulturdebattens Facebook side.

Bogens magi og kulturpolitikkens potentiale

Corona-pandemien viser os, at kunsten og kulturen samler danskerne i en krisetid. Men skal vi rammes af verdensomspændende pandemier og karantæner, før vi genopdager bøgerne, synger fællessang og hører statsministeren fremhæve kulturens potentiale? Med udgangspunkt i bogens magi, den nationale læselyst og bibliotekernes rolle diskuterer panelet, hvor Danmarks samlede nationale kulturpolitik blev af.

Debatten er fra Kulturmødet 2020.

Vært: Clement Kjersgaard Deltagere: Morten Hesseldahl, adm. direktør, Gyldendal / Merete Pryds Helle, forfatter / Thomas Illum Hansen, forskningschef, Professionshøjskolen / Henrik Møller, næstformand i Folketingets Kulturudvalg (A) / Birgitte Bergman, kulturordfører for Det Konservative Folkeparti / Merete Riisager, forfatter og eksminister