Medlem af Folketinget
Interview ved Hellen Niegaard, “Danmarks Biblioteker”.
Hvordan opleves det at komme i Folketinget, hvad fylder mest på Borgen, og hvad er kulturprioriteterne for Kim Valentin (V) et år efter valget.
Landspolitik adskiller sig først og fremmest fra kommunalpolitik ved sit fokus på de store overordnede spørgsmål i vores samfund og på den lovgivning, der skal til for at tackle og håndtere dem samt ved at følge regeringens måde at styre landet.
Nyt medlem af Folketinget, viceborgmester og tidligere borgmester i Gribskov Kommune for Venstre, fortæller Danmarks Biblioteker om sine indtryk og opgaver fra sit første år i landspolitik på en af majs sommerlige dage, mens landet og bibliotekerne er ved at genåbne efter corona-nedlukningen.
Hvordan afviger dit nye politiske liv sig fra det kommunal- politiske. Hvordan har du oplevet det at komme i Folketinget?
– Det har været et utroligt spændende år, tiden er gået ufattelig hurtigt. Jeg er kommet godt ind i alle procedurerne, selv om det er et Folketingsår som aldrig før på grund af corona-krisen. Jeg er blevet smidt ind i alle mulige problemstillinger – det har været en stejl læringskurve, siger Kim Valentin med et smil.
– Jeg har fået et nyt stort netværk og rejst en del, fordi jeg sidder i nogle udvalg, hvor man rejser – Europaudvalget og IPU, Den Interparlamentariske Union. Jeg har mødt en masse folketingsmedlemmer, jeg har kunnet tale med udover lige dagsordnerne, og fået snakket med folk fra næsten alle partier for at få en fornemmelse af, hvor de var henne. Når man er ny, er der mange ting, du ikke ved om de andre partier. Det gælder om at lære hinanden at kende og opbygge den politiske kapital, man bruger i forhandlinger. Ligeså vigtigt er det at andre ved, hvem man selv er, og at man er til at stole på, også selvom man har forskellig partibaggrund. Vi sidder der for at finde løsninger, ikke skændes, selvom man selvfølgelig skal markere de forskellige meninger – alt andet ville være mærkeligt.
Så det har været positivt hele vejen igennem?
– Der er et fantastisk klima og stor vilje til samarbejde. Kun en enkelt gang i forbindelse med boligreguleringsloven har jeg oplevet, at nogen fraveg en aftale, der var lavet. Det dur ikke, det koster på troværdighed og er atypisk. Og i den sag, jeg tænker på, blev der snakket meget om det på gangene bagefter. Personligt sætter jeg allevegne stor pris på at have det godt med dem, jeg arbejder sammen med, uanset om vores meninger er forskellige.
Kim Valentin sidder i seks udvalg. Ud over de to nævnte bl.a. også i Boligudvalget og i Kulturudvalget.
Du er flittig og har rejst en del spørgsmål. Hvad var den første sag, du tog op i folketingssalen?
Mit hovedudvalg er Kulturudvalget. Jeg er ordfører for biblioteker og folkeoplysning, og dér har jeg endnu ikke haft nogen lovgivning, men den første sag, jeg var på talerstolen i salen med drejede sig om regionalteatrene og scenekunstlovgivningen. Jeg var spændt på, om jeg ville være nervøs, men det gik fint. Jeg kan mærke, at mine år som kommunalpolitikker og borgmester er en god ballast at have med – at man skal kunne tale frit, alt skal ikke være skrevet ned, så man skal stå og læse op – og det gav mig lyst til at komme videre. Og så skal det nævnes, at jeg sidder i et meget talende udvalg – Europaudvalget.
Europaudvalget og fremtiden
Kim Valentin er som byrådsmedlem og tidligere borgmester vant til at tage stilling til både store og mindre udviklingsinitiativer på det lokale plan. Som folketingsmedlem handler det om udviklingen i Danmark og som medlem af Europaudvalget om nødvendig udvikling både for os som danskere, men også for folk i resten af Europa. Ministrene får nemlig mandat af udvalget. Det vil sige, at før en minister tager til Bruxelles og EU’s Ministerråd for at træffe beslutninger af vægtig karakter og “af større rækkevidde”, skal ministeren mødes med Europaudvalget og forelægge et såkaldt forhandlingsoplæg for udvalget, der så at sige fører kontrol med regeringens EU-politik.
Kan du uddybe, hvordan dette meget talende udvalg arbejder?
– Ikke alene har vi faste møder hver uge, det er også nogle lange møder og aktive medlemmer. Vi har en tung dagsorden. Al mulig lovgivning er på bordet, og vi har ministrene i tale, f.eks. finansministeren. Hele er fredagen optaget, og det kan være et lille problem, fordi det samtidig er dagen, hvor folketingsmedlemmer ellers har møder med andre. Men det er et super spændende udvalg at sidde i. Jeg har nogle ‘delordførerskaber’ i udvalget, selvfølgelig kultur og så f.eks. fiskeri, fordi jeg kender kystfiskerne rigtig godt fra min periode som borgmester. Her under corona har jeg desuden erhverv, mens Tommy Ahlers (partifællen) har for travlt.
Aktuelt har corona, hjælpepakker og genåbning den helt store opmærksomhed og inden var det naturligvis klima og grøn omstilling, der især fyldte de politiske drøftelser. Det lyder heftigt, og det er det også, for Kim Valentin sidder endvidere i byrådet i Gribskov, har en virksomhed og andre ting at se til.
Privat er Kim Valentin økonom og adm. direktør i Finanshuset Fredensborg. Han klarer det, fordi han er vant til lange dage, og stort set altid har arbejdet langt mere 37 timer om ugen. Han læser hurtigt og er rimelig god til at huske.
– Det hjælper mig i hverdagen.
Kim Valentin har som ung spillet professionel fodbold, og jeg spørger, om det giver noget til hverdagen i dag?
– Kun at det ikke nytter at være et sløvt læs. Forberedelse, forberedelse og forberedelse er super vigtig også på Christiansborg, og så skal man selvfølgelig have et flertal, griner han.
Hvad har overrasket mest i Folketinget?
– Europaudvalget har overrasket mig helt vildt. Nogen sagde, det var noget af det mest kedelige, men det er virkelig spændende. Her får du foræret centrale dagsordener, og man bliver sat ind i tingene af nogle meget dygtige embedsfolk – konstant og hele tiden, selvom vi også skal læse meget selv.
Jeg er også glad for, hvor jeg er landet ordførermæssigt og for mine andre ordførerskaber. I Kulturudvalget er det biblioteker og folkeoplysning – og jeg vil gerne have mere, også når det gælder lovforslag.
Kim Valentin er åbenlyst glad for og stærkt optaget af arbejdet i Folketinget og har appetit på mere. Skulle han pege på et område, han ville bidrage til i fremtiden, er det Folketingets Erhvervsudvalg.
– Jeg lægger en billet ind på det hver gang, der er en mulighed og håber, at det lykkes på et tidspunkt. Også fordi kultur og erhverv bliver mere og mere sammenhængende. Jeg kunne godt tænke mig at udarbejde nogle dagsordener her, selvfølgelig først og fremmest gennem Venstre, men også bredt i salen.
Kulturen skal op på dagsordenen
Kim Valentin er som politiker i det hele taget optaget af kultur og sidder også som landsformand for Liberalt Oplysningsforbund og som medlem af Danmarks Biblioteksforening Forretningsudvalg. Men kulturen skal styrkes og sammentænkes med samfundets udvikling på nye måder. Han brænder for sagen både i forhold til landspolitikken, KL og i forhold til hans eget parti Venstre.
– Jeg er i et parti, som er kulturinteresseret, men som på en eller anden måde ikke har fået fortalt den historie grundigt nok, fordi vi altid først er erhvervsorienterede og så er vi kulturorienterede. Vi vil gerne lave jobs og tænker i erhvervsudvikling, men vi er også meget kulturinteresserede. Kulturudvalget var det udvalg, hvor flest gerne ville sidde!
At kulturen ikke får den opmærksomhed, den bør, og fylder alt for lidt politisk både lokalt og i Folketinget og regeringsgrundlaget, er en hjertesag for Kim Valentin. Det blev særdeles tydeligt under debatten om hjælpepakker. Her måtte partierne uden for regeringen virkelig skubbe på før kulturministeren – sammen med statsministeren – omsider kom på banen, og det er, som han ser det, karakteristisk for den politiske kulturtilgang mere generelt.
– På kulturdagsordenen vil jeg gerne sætte et nyt økonomisk regime op og prøver at advokere for det alle de steder, jeg overhovedet kommer. Kulturen er ikke et residual, den er et grundlag for alt det andet, vi laver i samfundet. Hvis ikke vi husker det, forsvinder grundlaget for vores velfærd.
Smører vi kulturen tyndere og tyndere ud, og prøver at brede den ud over det hele, gør vi den til et residual. Med det mener jeg: Når der lægges budgetter i kommunerne, er det som regel sådan, at man har ‘den kultur, der var råd til’, og ikke den kultur man har lyst til.
– Startede man omvendt, ville mange nok mene, at det har vi slet ikke råd til. Men det passer ikke. Enhver kommune kan finde 10 eller 20 millioner kroner mere om året, hvis de ville, mere drejer det sig ikke om; kulturen fylder bare 1 til 2 procent i budgetterne, heraf er en stor del faste udgifter. Vil man virkelig rykke kulturen – vores idræt, foreninger og kulturinstitutioner – for eksempel biblioteker, den mest besøgte kulturinstitution i Danmark – skal prioriteringen vendes om.
– Man skal turde tage drøftelsen og sige til sine borgere: Vi prioriterer kulturen først i stedet for sidst og så reservere de nødvendige midler til kulturen, før man derefter tager diskussionen om resten af områderne bagefter. Dét ville være interessant.
Flere greb kan bruges for at løfte den dagsorden frem. Kim Valentin ser gerne KL komme på banen i en omstilling og på nationalt plan en meget tættere dialog mellem kultur og erhvervsliv. En gentænkning af eksempelvis halvdelen af Kunstfondens midler samt mulighed for fradrag for erhvervsvirksomhedernes kulturstøtte/-investeringer, vil, som han ser det, kunne flerdoble puljen til kulturen og samtidig give opmærksomhed til erhvervslivet, uden at dette skal bestemme. Et eksempel, Valentin også peger på, er turismeerhvervet. Det udgør i dag ca. 4,6% af vores BNP og vil stige, og da en stor del af turismen handler om kultur, skal man også her gå tættere sammen.
– Jeg vil gerne udfordre måden, man tænker kultur og kulturbudgetter på. Jeg tror, at vi kunne få meget mere ud af det, hvis kultur og erhverv går tættere sammen. Når man tænker på, hvor vigtig kulturen er for Danmark, er det egentligt overraskende, at man politisk ikke prioriterer den mere.
Lokalpolitisk kulturfokus
– Jeg synes selv, at jeg var en ret kulturorienteret borgmester. Selv om vi var nødt til at spare, det må alle, udvidede jeg budgettet for kulturudvalget i de fire år. Vi arbejdede f.eks. med Kongernes Nordsjælland, Kulturhavn Gilleleje og et nyt Museum Oktober 43’, som jeg foreslog.
Nationalparken Kongernes Nordsjælland blev i december 2017 endelig vedtaget og indviet i 2018. Den breder sig over de fem nordlige kommuner og omfatter store naturområder, skove og strande, to UNESCO verdensarvssteder – Kronborg og Parforcejagtlandskabet i Nordsjælland – og rummer spor af kirke- og kongemagt i form af slotte, klostre og borgruiner.
– Vi har et super godt samarbejde kommunerne imellem. Kongernes Nordsjælland breder sig over hele vores (Gribskov) og vil tiltrække folk – ikke alene lokale og danskere, men fra hele verden. Hovedkontoret og administrationen kommer til at ligge i Gribskov, på Esrom Kloster. Personligt så jeg gerne, vi her skabte en Grøn Planet, et sidestykke til Den Blå Planet, for biodiversiteten er enorm i området. Man kunne tænke både forskning, skoler og foreninger med ind i projektet.
– Det sjove er, at ser man på alle brancher og industrier i Grib-skov Kommune, så er kulturbranchen og turistbranchen dér, hvor flest penge bliver i kommunen. Der er stor effekt i at få kulturturismen til at vokse. Sommeren er fyldt op, som det ser ud lige nu. Vi skal satse på besøgende i skuldersæsonen og resten af året.
Idéen om Oktober’43 og beretningerne fra den tid bliver, fortæller Kim Valentin, nu en del af et kommende nyt Gilleleje Museum. Han har taget dagsordenen med sig ind i Folketingets Kulturudvalg, fordi de historier, der kan fortælles af øjenvidner fra den tid formentlig vil være væk om ti år; og udvalget har skrevet til kulturministeriet.
– Men vi har ikke fået svar endnu, det var lige før corona.
Bibliotek, oplysning og engagement
For Kim Valentin er biblioteket, læsning og folkeoplysning vigtig. Under hans borgmestertid kunne Gribskov Kommune bl.a. indvie nyt hovedbibliotek og kulturhus i Gilleleje i december 2016, Kulturhavn Gilleleje. Og afsættet for hans eget politiske engagement tilskriver han faktisk selv især sit barn- og ungdomsbibliotek i Holbæk.
– Skal jeg pege på ét sted, bliver det på mit lokale bibliotek i Holbæk, hvor jeg lærte at fordybe mig i viden og lærte at forstå, at fordybelse giver en større glæde end det overfladiske.
– Det er jo ikke en viden, jeg fik dengang, jeg sad og læste og bare blev siddende til det blev mørkt. Det er en erkendelse, man får, når man 20-30 år senere kigger tilbage og spørger sig selv, hvor har jeg fået det her fra. Det mener jeg, jeg fik på biblioteket, som lod mig være i ro og fred og bruge al den tid, jeg ville, på at udfordre de bøger, jeg havde lyst til i nogle vigtige år fra 12 til 18. Det gav både evnen – og lysten – til at fordybe mig, noget jeg kan savne i dag, når det nogle gange går lidt for hurtigt. Med mine forældre, som læste meget, brugte vi det lille lokalbibliotek.
Kim Valentin gik i skole i Holbæk og boede i Vipperød, og kom nogle gange for sent hjem, fordi han brugte masser af tid på vej hjem fra skole på Holbæk Bibliotek, før han tog toget hjem.
Blandt de mange spørgsmål, Kim Valentin har taget op i Folketinget siden juni sidste år, handlede et par af de allerførste derfor også om læsning og om børns manglende læselyst og forslaget til en National Læsestrategi lavet af Danmarks Biblioteksforening sammen med læsekoalitionen – til først kulturministeren og siden børne- og undervisningsministeren.
– Uden biblioteker og læselyst går det ikke.
Interviewet er bragt i Danmarks Biblioteker nr. 3, 2020.
Har du en kommentar til dette indlæg, eller andet som du gerne vil bidrage med, så skriv din kommentar på Kulturdebattens Facebook side.