Borgmester for kultur og fritid i København
Interview ved Hellen Niegaard, “Danmarks Biblioteker”.
Egentlig er klima og bæredygtighed, det der fik mig ind i politik. Så blev jeg kulturborgmester. Nu er der fuld kraft på både grøn omstilling og kultur.
Hvad brænder på lige nu, hvad tager vi med os fra corona, og hvor ligger de store opgaver i tiden op til kommunalvalget? Til Danmarks Biblioteker fortæller Franciska Rosenkilde om arbejde og resultater – fra sine første godt halvandet år som borgmester i hovedstaden i en maj-samtale over Teams en varm dag sidst på måneden, hvor både hovedstaden og landet er i fuld gang med fase 2 af genåbningen efter corona-nedlukningen.
Sidste kommunalvalg, november 2017, gav det nye parti Alternativet, stiftet i 2013, to borgmesterposter. I Fanø, en af landets mindste kommuner, og i København for kultur og fritid. En post partiet fra oktober 2018 valgte Franciska Rosenkilde til at varetage efter partifællen Niko Grünfelds sortie.
Politik og grønt fokus
Skønt 44-årige Franciska Rosenkilde efter kun 10 måneder som medlem af Københavns Borgerrepræsentationen sådan lidt hovedkulds kom ind på borgmesterposten, har hun markeret sig som en både handlekraftig og dynamisk en af slagsen.
– Min politiske motivation handler meget om klima. Under min uddannelse – ernæring og klima – blev jeg mere og mere opmærksom på de politiske perspektiver. Så da Alternativet kom med klimakrisen øverst på sin dagsorden som et værdibaseret, fremfor et klassisk ideologisk parti, tænkte jeg – efter kun et møde i 2014 – det her giver mening. Og så gik det slag i slag.
– Partiet bragede jo ind i Folketinget med ni mandater i 2015 og halvanden år efter kom kommunalvalget, og jeg kom i Borgerrepræsentationen fra 2018. Så skete der det med Niko, og derefter valgte medlemmerne i København mig som ny kulturborgmester i oktober.
Hvor tiden siden har været kolossal turbulent for partiet, tegner der sig et mere stabilt og målrettet billede af den nye kultur- og fritidsborgmester, der allerede kan notere sig for resultater med stor effekt.
Hvad har du især arbejdet med og kan du pege på noget konkret, noget der har fyldt meget inden corona?
– Helt fra starten, det første halve til hele år, fyldte det grønne rigtigt meget. Vi har haft travlt med at implementere Københavns Kommunes nye økologiske Mad- og Måltidsstrategi, som blev vedtaget i august sidste år, og som jeg, før jeg blev borgmester, tog initiativ til. Kommunen har også tidligere arbejdet med spørgsmålet. Strategien er en overbygning, der løfter og samler alle madindsatser under et og er baseret på både sundhed, økologi og klima. Der skæres f.eks. ned på kød til fordel for det plantebaserede, ligesom madspild reduceres.
– Vi står bag 70.000 måltider om dagen i skoler, børnehaver og plejehjem med videre, så det er en vigtig politisk beslutning. Det var også meget vigtigt for mig, at vi fik inddraget eksperter i et Advisory Board for at højne niveauet – det har været et stort arbejde, og det kører rigtig fint på tværs af forvaltningerne.
Strategien passer som fod i hose med Københavns vision som grøn storby og hovedstad. Den skal sikre sundere mad, styrke madkulturen og mindske madspild og klimaaftryk. Som Københavns overborgmester, Frank Jensen (A), fastslog ved vedtagelsen: “Det gavner københavnerne og inspirerer resten af verden til en grønnere retning.” Målet er at reducere fødevarernes samlede CO2-aftryk med 25% allerede i 2025. Derudover handler det også om velsmag, kvalitet og madglæde bl.a. gennem madkultur og fællesskaber. Noget som Franciska Rosenkilde personligt har været stærkt engageret i.
– Det var en stor politisk sejr for mig også fordi, det meget handlede om kommunens vision og et godt samarbejde på tværs af forvaltningerne.
Hvordan matcher det med din stol som kulturborgmester?
– Jeg gik ikke til valg på at blive kulturborgmester, men jeg blev det i løbet af 24-timer-agtigt, Franciska Rosenkilde smiler bredt.
– Kulturborgmesterposten er på en måde meget oplagt. For, som vi ser det i Alternativet, spiller kultur en helt central rolle for samfundet og dermed også for grøn omstilling og bæredygtighed. Og efter halvandet år på posten, jamen, så er jeg blevet en kulturpolitiker og har fået mere og mere kendskab til kulturen. Til hvor centralt kulturen virkelig er for samfundet – noget corona har gjort meget tydeligt.
Sats på kunst, kultur og bæredygtighed
Siden 11. marts 2020 har Danmark på grund af corona og faren for COVID-19 smitte været lukket helt ned og alle sendt hjem til hjemmearbejde og hjemmeskoler med et voksende samfundsøkonomisk pres til følge. Nu gen-åbnes bid for bid i flere faser.
Hvad tager vi med os fra corona-lukningen?
– Corona har været en fremkaldervæske for både godt og dårligt. Vi har et politisk ansvar for at tage ved lære og ikke bare at gå tilbage til tingene, som de var før. Vi skal nu turde have det politiske mod til at prioritere dét, der er vigtigt, og gøre det bæredygtigt.
– En anden ting, som corona har gjort meget tydeligt, er, at kultur er helt nødvendig for os som mennesker. Det er samtidig også blevet meget tydeligt, hvor lidt kulturen er prioriteret politisk – og dermed økonomisk. Og hvor svært det har været med hjælpepakkerne, og hvordan kulturen nedprioriteres.
– Kulturen og kunstens sprog og steder kan noget særligt for os og for samlingskraften i vores samfund. Dét, at vi kan være sammen om noget også hver for sig og uden at skulle interagere. Kunsten og kulturen skaber dét frie fælles rum. Det er utrolig vigtigt, at den ‘åndelighed’, der findes der, prioriteres, og at vi forstår – også politisk – at kulturen er en bropille i samfundet. Ikke flødeskum. Og at den bør prioriteres fuldstændig på linje med andre afgørende områder.
Det handler i det hele taget om økonomi. Ifølge Rosenkilde skal man væk fra en økonomi, som prioriterer vækst over alt andet, til en økonomi, som arbejder for ‘det levede liv’ og med dette i centrum. Hun håber i den grad, at vi efter corona kan blive ved med at holde fast i, at samfundet bliver nødt til at have langt mere bæredygtige og klimaorientrede prioriteter og, som hun siger, at også de ledende politikere får det ud af corona-krisen.
Nu er du på din post selv en ledende politiker, hvordan arbejder du for en bæredygtig udvikling?
Franciska Rosenkilde slår en perlende latter op.
– Det er jo begrænset, hvor mange nye love, vi laver. Men selvfølgelig påvirker vi, især fordi København er så stor, via de emner vi vælger at fokusere på også den nationale agenda. Og vi har derfor naturligvis et ansvar for udviklingen.
Kulturelle normer, ligestilling og nyt musikhus
Borgmesteren vil som Alternativet gerne “rykke Danmark og verden i en friere, grønnere og mere demokratisk retning.” Tilbage ved snakken om kulturen i København og tiden frem mod kommunalvalget i november næste år, peger Franciska Rosenkilde på andre væsentlige opgaver, hun venter vil fylde rigtigt meget.
– Kulturen som begreb og kulturens rolle i samfundet er en ting, jeg har haft meget fokus på. Noget, der antagelig vil fylde, er en ny kæmpe undersøgelse om ligestilling med fokus på køn, etnicitet og alder i Københavns kultur- og fritidsliv udarbejdet af forvaltningen.
– Jeg håber, den kommer før sommerferien, og at der kommer politiske forslag ud af det. I kunst- og kulturlivet ses en enorm skævvridning af køn – ligesom mange andre steder i samfundet. Som politiker er det vigtigt for mig at arbejde for, at samfundets struktur giver det enkelte menneske mulighed for at udleve sit potentiale – også i forhold til ligestilling og mangfoldighed. Det gælder ikke kun piger. Mange af de her normative ting er jo heller ikke særligt fede for drenge.
Hvordan vil det udmønte sig konkret?
– Det kan være i ansøgninger og tilskudsaftaler, så man ude i kulturlivet og de enkelte institutioner selv tænker over problematikken og beskriver, hvordan man vil arbejde med sagen. Det kunne f.eks. være i valget af kunstnere i sin udstillingsvirksomhed eller om drenge- og pigehold i fodboldklubben.
En anden spændende opgave tegner sig: Hvad skal der ske med det tidligere bymuseum, den gamle palæbygning på Vesterbrogade 59. En beslutning om salg af bygningen var oprindelig en del af budgetaftalen i 2015 og blev truffet samtidig med beslutningen om at flytte bymuseet til hjørnet af Stormgade og Vester Voldgade, hvor det åbnede i februar i år kort før corona-krisen satte ind.
– Det er en kæmpe sejr, at Vesterbrogade blev taget af salgslisten. Det er et helt fantastisk hus, og det er vigtigt, at vi værner om den kulturarv og historie, vi har i København. Lige nu virker forslaget om et musikhus i bygningen som det mest oplagte. Akustikken siges at være fin. Det er endnu helt uafklaret. En politisk proces følger i forbindelse med budgetforhandlingerne.
Biblioteker – beliggenhed og betydning
Hvor Helsinki i 2018 og Oslo i år åbner store nye tidssvarende, skulpturelle biblioteker i centrum over for hhv. parlamentet og ved siden af operaen/Munchmuseet venter københavnerne stadig på nyt hovedbibliotek og må klare sig med det gamle trange varehus i Krystalgade. Men måske er der håb med Franciska Rosenkilde som kulturborgmester.
– Hurra, lød det, da Franciska Rosenkilde var med til at indvie tilløbsstykket, biblioteket i Remisen, på Den Røde Plads i september sidste år. Hun er begejstret for bibliotekerne og optaget af dem.
– Nørrebro har med biblioteket på Den Røde Plads fået en helt ny scene for litteraturen og alle de oplevelser, der følger med. Og biblioteket kan noget særligt. Her får vi mulighed for at sænke skuldrene, mens verden suser forbi. Samtidig tilbyder biblioteket os mange andre kulturelle oplevelser end alene udlån af bøger fra hylderne.
Tilbage i efteråret vakte en beslutning om Østerbro bibliotek, der trænger til udskiftning, debat. En model med voksenbibliotek ved Svanemøllen og børnebibliotek i Kulturcenter Kildevæld skabte røre lokalt, og politisk vedtog man derfor en borgerproces.
– På Østerbro er det enormt vigtigt, vi ser på behovet og på, hvad vi kan tilbyde. Og at vi laver et lokalt forankret tilbud. Der er meget forskellige ønsker, og det bliver belyst nu i en brugerinddragelsesproces. Den er dog lige nu er gået lidt i stå på grund af corona. Jeg håber, vi får en afklaring til efteråret.
En anden sag fra februar om at melde København ud af Filmstriben.dk til fordel for andre digitale materialer, vakte også uro. Den blev stoppet på grund af forkerte tal. De to digitale tilbud er begge i markant vækst, og er blevet endnu mere synlige for borgerne i sammenhæng med corona.
To nye lokalbiblioteker undervejs. I Valby og i Nordhavn
På Toftegårds Plads skabes et kulturcentrum med et nyt bibliotek i tilknytning til Valby Kulturhus og Kraftwerket. Partierne bag budget 2019 vedtog at afsætte 80 mio. kroner til en helhedsplan. Der mangler dog stadig nogle millioner, før man er i mål og kan realisere vinderprojektet “Bølgen” udpeget efter en arkitektkonkurrence sidste år.
– Toftegårds Plads laves til en hel kulturens plads. Nyt bibliotek bygges og de kulturinstitutioner, som er der i forvejen, medinddrages, ligesom der laves et nyt grønt byrum på det ret trafikerede sted. Det er et enormt spændende projekt.
– I Nordhavn får vi en ny folkeskole på Levantkaj med bl.a. et bibliotek. Ikke alene et skolebibliotek, men et bibliotek for området. Bydelen er ikke færdig endnu. Der kommer både flere grønne områder og mere kultur derude. Som Tunnelfabrikken, der skal forvandles til et kæmpe kulturareal med kulturhus. Der er mere på vej, end det lige ser ud til.
Med budget 2019 blev der givet en planlægningsbevilling til den nye skole, herunder madskole, idrætshal, bibliotek og ungdomsfaciliteter. ‘Samlokaliseringsbiblioteket’ er på 700 m2 og et bibliotekstilbud mellem et PLC (Pædagogisk Læringscenter) og et folkebibliotek. Planlægningen forventes påbegyndt i efteråret 2020.
Hvordan ser du bibliotekets opgave og betydning?
– Bibliotekerne er virkelig interessante og en af de helt tunge kulturopgaver og enormt populære – stadigvæk. For mig er det vigtigt både at have fokus på kerneopgaverne vedrørende formidling af litteratur og læselyst, men også på et bredere kulturformidlingsfokus som gælder folkeoplysning, film og andre ting. Det er tydeligt at se, at københavnerne gerne vil bibliotekerne. Også at de gerne vil det på forskellige måder, siger Franciska Rosenkilde med et stort smil.
– De vil for eksempel gerne have rummet, som er noget helt særligt. Bibliotekerne kan virkelig det her rum, hvor man mødes om litteraturen og kulturen – uagtet hvem man er! Det tillægger jeg høj værdi. Som menneske har man på biblioteket et meget ærligt møde med kulturen og andre mennesker – uanset om man er hjemløs, studerende eller direktør. Det er vigtigt, vi har blik på at sikre det. Bibliotekerne skal naturligvis samtidig også følge med i den udvikling og efterspørgsel, der er. Det er hele tiden en balance mellem bibliotekets kerneopgaver og så dét – at forny sig.
Interviewet er bragt i Danmarks Biblioteker nr. 3, 2020.
Har du en kommentar til dette indlæg, eller andet som du gerne vil bidrage med, så skriv din kommentar på Kulturdebattens Facebook side.