Lektor, dr. art, Institut for Kommunikation, Københavns Universitet.
Først og fremmest ville jeg blive glad, hvis Danmark fik en ny og visionær kulturpolitik! Det er 20 år siden, vi sidst fik en overordnet kulturpolitisk redegørelse, der satte kulturpolitikken i et større perspektiv. Kulturpolitikken har været nedprioriteret af alle folketingets partier undtagen ét, der til gengæld helt alene har fået lov til at sætte dagsordenen for den kulturpolitiske debat i Danmark ved konstant at fremhæve det nationale, det lokale og det traditionelle.
Andre politiske røster har syntes enten defensive eller ligefrem uinteresserede – måske fordi, der ikke er stemmer at hente i kulturpolitik. Nu har vi en stærk socialdemokratisk regering, og netop Socialdemokratiet har en væsentlig kulturpolitisk arv at forvalte, der går helt tilbage til oprettelsen af kulturministeriet. Derfor kunne det være interessant med en kulturminister, der turde italesætte kulturområdet som lige så væsentligt som andre områder, og som også kunne sætte kulturens betydning for tidens store samfundsmæssige udfordringer som bæredygtighed, sammenhængskraft og inklusion til debat.
Det var det store ønske. Mere konkret måtte en ny kulturpolitik, set ud fra mit perspektiv, meget gerne indeholde en understregning – eller måske ligefrem en revitalisering – af armlængdeprincippet, så politikere ikke blander sig i alt muligt, de egentlig ikke bør blande sig i. Nærmest i forlængelse af dette håber jeg også på en fornyet anerkendelse af public service virksomhedens betydning i vores samfund. Ikke mange lande er i dag så heldige at have public service medier, som vi kender dem i Danmark, selv om de desværre har været under konstant beskydning og beskæring.
Intet er dog så galt, at det ikke er godt for noget: Corona-krisen har i høj grad sat fornyet fokus på værdien af troværdig og uafhængig public service som alternativ til statsstyrede og kommercielt styrede medier eller til det uendelige flow af usikre nyheder på sociale medier.
Endelig ville jeg som biblioteksforsker være et skarn, hvis jeg ikke havde et ønske på dette område også. Jeg ser gerne en revision eller i det mindste en diskussion af den eksisterende lov. Meget har ændret siden årtusindeskiftet. Det gælder bl.a. medietyper, digitalisering og brugen af biblioteket.
Jeg kunne godt ønske mig en lov, der også beskrev bibliotekets nye opgaver, sådan som vi har set det i de øvrige nordiske lande. F.eks. at biblioteket som i Norge skal være et mødested og en arena for offentlig debat. Eller som i Finland aktivt under-støtte civilsamfund og demokrati.
Bragt i Danmarks Biblioteker nr. 3, 2020.
Har du en kommentar til dette indlæg, eller andet som du gerne vil bidrage med, så skriv din kommentar på Kulturdebattens Facebook side.