Borgmester i Bornholms Regionskommune
Interview ved Hellen Niegaard, “Danmarks Biblioteker”.
Sommersamtale om kulturens muskler og midler. Om livskvalitet, regional kultursbetydning og styrken i at sammentænke bredde og elite.
Folkemødet 2020 aflyses – var meldingen tilbage i foråret den 3. april med henvisning til corona-krisen. Mødet har ellers siden 2011 hvert år været afholdt i uge 24 i Allinge på Bornholm. Omtrent på dagen for det aflyste Folkemøde har Danmarks Biblioteker aftalt en sommersamtale om muligheder og fokus i en fremtidig ny dansk kulturpolitik med Winni Grosbøll (A), der i år kan fejre 10 år på posten som borgmester for landets eneste regionskommune.
Den brede kultur og den fælles baggrund
For Winni Grosbøll drejer kulturpolitik sig om hele tiden at arbejde med, diskutere og udfordre det fælles ståsted, vi har. Hvorfor det er som det er, og hvordan det udfordres.
Kan du pege på tre ting, som skulle med i en ny dansk kulturpolitik?
– Betydningen af den brede kultur. For mig handler det om hele tiden at styrke det, vi møder i vores hverdag fra bibliotekerne og museernes skoletjenester til musikskolerne og den musiske-kunstneriske undervisning. Grundlæggende er jeg enig i det, som Joy Mogensen i et af sine første kulturministerinterviews pegede på sidste år – at vi skal arbejde med kultur helt ned i barnealderen og for eksempel i musikskolen. Men det handler også om den nationale historie og den lokale, og det der præger os, fastslår Winni Grosbøll. Der finder det svært at begrænse sig til tre indsatsområder.
– Det er vigtigt hele tiden at have fokus på og arbejde med ‘hvad er det egentlig, vi er rundet af’ i vores fælles samfund. For eksempel hvis man er en øbo, som os her på Bornholm eller kommer fra Thy i den anden ende af landet. Vi taler tit om kulturpolitik som noget, som Det Kongelige Teater og kunstmuseerne repræsenterer, og de er vanvittigt vigtige. Jeg tror bare, at vi først for alvor holder af dem, hvis vi er reflekterer over, hvad er egentlig mit eget ståsted: Hvorfor reagerer jeg på noget, og hvad udfordres jeg af, hvad er det egentlig for en identitet, der binder os sammen.
Vores egnsteater spiller disse år en Bornholmerkrønike, som med nedslag i historien fortæller om det, der har formet os som bornholmere. Sidste år om 2. Verdenskrig og russernes besættelse af øen frem til april 1946, mens fiskerikrisen og fiskeriets kollaps i starten af 1990’erne skulle have være fortalt i år.
Kultur, dannelse og livskvalitet
Når man fra politisk hold taler kultur og dannelse på landsplan, sker det netop ofte i relation til de store tunge institutioner som nationalscenen, de nationale museer, DR og public service – og det er væsentlige opgaver – men en ny national kulturpolitik skal afspejle samfundet og kunst og kulturs iboende kvaliteter også i forhold til anden samfundsudvikling og den enkeltes livskvalitet, fremhæver Winni Grosbøll.
– Kultur kan meget mere, faktisk rigtigt meget. Vi har her på Bornholm arbejdet med kultur på recept i mange år. Eksempelvis har vi arbejdet med kulturdannelse og åbning af kunst og kulturlivet for brugere i socialpsykiatrien. Her kan vi se, at nogle borgere, som aldrig eller sjældent har besøgt teatre eller museer, lige pludselig oplever en ny personlig udvikling af at fordybe sig i kunsthåndværk som keramik eller i sprog og teater osv. Det giver dem en forøget livskvalitet, lyder det fra en engageret regionsborgmester.
– Bornholm har en afdeling af designskolen (KADK, red.), afdelingen for glas og keramik med 3-årige bacheloruddannelser. Sammen med nogle af de dygtige keramikere har et af vores væresteder kørt et projekt, hvorfra nogle af beretningerne handler om glæden ved at få lov til at fordybe sig og lære håndværket og nogle teknikker og få lov til at blive dygtigere. Det hjælper en del mennesker, som har fået diagnoser af forskellig art, det giver dem styr på tankerne og nye kulturoplevelser. Der er bare noget i kulturen omkring kunsthåndværket, som giver dem noget andet og en øget livskvalitet.
Vi har tit talt om livskvalitet for den såkaldte ‘almindelige middelborger’ og om kunstpolitik for det, man kunne kalde Politiken+ borgeren, men vi kan bare konstatere her, at nogle af vores andre borgere kan profitere rigtigt meget af at blive inviteret med ind i hele kulturlivet, påpeger regionsborgmesteren.
Demokratisering af kulturtilbuddet og at tænke i ‘menneske-niveau’ er derfor et andet væsentligt aspekt. Et tredje element er bredde og elite sammenkoblet med det regionale/lokale som vigtige aspekter – kulturens muskler – i en udfoldelse af kulturpolitikken.
Hvad betyder elementer som bredde hhv. elite i forhold til kunst og kultur?
– Det løfter, inspirerer og kvalificerer. Vi blev i 2017 kåret som “World Craft Region”, et kvalitetsstempel for kunsthåndværk. Noget af det helt centrale, som spiller ind her, er vores bredde inden for keramikken. Fra den helt almindelig hobbykeramiker til de professionelle, uddannede kunsthåndværkere – til Grønbechs Gård, Bornholms Center for Kunsthåndværk, og videre til designskolen. Det er vigtigt med bredden – at vi har noget for de unge, faktisk for alle, men lige så vigtigt er det, at vi har noget for eliten. De virkeligt dygtige og professionelle, der kan udfordre faget og samtidig inspirere bredden.
Bornholm blev som det første område i Europa hædret med den eftertragtede titel på grund af sin særlig stærke position inden for kunsthåndværk, noget Kunstakademiets Designskole har en vigtig aktie i.
– Samme sag gør sig gældende for vores musikskoleelever.Vi har haft nogle rigtig dygtige børn og unge, som er gået videre til MGK-kurset på konservatoriet. Og det smitter tilbage på øen.
Stjernerne på øen og fællesskabet
– For os hænger bredde og elite tæt sammen. Det prøver vi hele tiden at tænke i. Vi prøver at lave forkursus for dem, der skal til MGK-kursus i København og noget af det samme på idrætsområdet. Vi tænker i talentprogrammer sammen med vores folkeskoler, for det er vigtigt at tænke hele paletten ind. Det gælder også kulturpolitisk.
Vores teater- og dramaskolelever har også brug for og kan profitere af, at Det Kongelige Teater kommer forbi en gang imellem. Det kunne man godt tænke meget mere i. For eksempel når Det Kongelige Teater skal spille en aften på øen, så kom de måske lidt før og lavede noget sammen med os lokalt. Det gør vi ikke i dag, men idéen om udveksling for at blive dygtigere, tror jeg, at rigtig mange ville have glæde af.
I et samarbejde med Young Care og Bornholmer Garden har Bornholm for eksempel kørt et projekt for nogle børn fra primært 2.-3. klasse og fra hjem uden tradition for eller råd til at spille. Med en voksen fra garden som personlig mentor får det enkelte barn videregivet glæden ved musik.
– Og så fik de deres eget instrument, lærte at spille på det og lærte at spille sammen i et orkester. Et godt eksempel på, hvordan kulturen – her musikken – kan blive et fælles omdrejningspunkt, kan løfte og kan give børn meget mere end alene det at lære at mestre et instrument. Det gav både ved koncerterne, og da de fik lov at spille for dronningen, da hun var på besøg, de største smil, du kan forestille dig. En kolossal tilfredsstillelse og en stor glæde, lyder det begejstret fra Winni Grosbøll.
Kulturpolitisk motor, bosætning og livskvalitet
Tingene skal tænkes sammen. Det ikke alene løfter, det skaber desuden ekstra nye muligheder. Bornholm har faktisk en helt overordnet kulturpolitik fra 2015. Samarbejde og fællesskab er netop et af tre pejlemærker i den kulturpolitiske tilgang, de to andre er Variation og Stedbundne potentialer.
– En af målsætningerne er at støtte de statsanerkendte tilbud på øen og at lade dem være en slags motor sammen med de kommunale institutioner – det tilfører muskler og midler. Kunstmuseet og Det Kulturhistoriske Museum skal hjælpe Oluf Høst og Gudhjemmuseet, som er de små private museer. Vores regionale spillested, Musikhuset, skal hjælpe de private musikarrangører – de stores know-how skal komme de små til gode. Tanken er at løfte i flok og være bevidste om, at der er nogle, som er de store og nogle de små, og at de hjælper hinanden.
Mindst 42.000 indbyggere er målet for Bornholms aktuelle bosætningsstrategi. I dag bor her ca. 39.500. En ret stor og væsentlig del af øens bosætningsstrategi er satsning på kultur og på fælles oplevelser, fortæller regionsborgmesteren.
– På Bornholm arbejder vi meget med kultur hele året. På grund af de mange sommergæster er der ingen problemer i at lave koncerter og events i sommertiden, men det, der giver livskvalitet til dem, der bor her, er jo, at der er en masse tilbud om vinteren. Her spiller kulturinstitutionerne en stor rolle, så dem arbejder vi rigtig meget med. Bornholm skal først og fremmest være et godt sted for dem, der lever her. Vi tror på, at har de det sjovt og godt og synes, at det fedeste sted at bo i verdenen er her på øen, så kommer der nok flere til.
Kultur handler både om at udfordre, men også om at underholde. At få noget at tænke over og at få noget der er sjovt, det giver livskvalitet. Ligesom det at få nogle fælles kulturoplevelser, dét betyder rigtigt meget, forklarer Winni Grosbøll.
Biblioteket, folkelige mødesteder og dialog
Vi runder naturligvis også læsning og bibliotekernes betydning i en kulturpolitisk sammenhæng. En af de ting, man har gjort på øen som følge af faldende aktivitetstal, er at integrere bibliotekerne i skolerne i stedet for at lukke biblioteksfilialer. Det har sikret driftsøkonomien, men nok allervigtigst skabt rammer for nye aktiviteter og fælles møder, forklarer borgmesteren.
– En folkelig tese har gået på, at folk jo ikke læser mere, og hvad skal man så med bibliotekerne, men den er jeg ikke enig i. At skabe en platform, hvor alle generationer mødes – om læsning og andre oplevelser – på tværs af lokalsamfundet, giver utrolig meget. Det giver både noget til skolen og til biblioteket, men det giver samtidig noget til lokalsamfundet. Og lige pludselig får du skabt et nyt kulturelt mødested, der er rigtig interessant.
Snakken om kulturelle fællesskaber leder os direkte til Folkemødet og dets dna, idéen med og betydningen af denne type fælles mødepladser og kulturaktiviteter og deres muligheder i det hele taget.
– Vi er super glade for, at der i hele landet dukker små folkemøder op og større møder som Kulturmødet på Mors. Det kunne være fantastisk, hvis man på tværs af de efterhånden mange folkemøder i landet kunne lave et netværk og prøve at binde debatterne lidt sammen eller prøve at tegne en rød tråd gennem de forskellige folkemøder og for eksempel forene dem på Bornholm i juni. Vi har løbende forsøgt at give videre af vores know-how, hvad vi på vores 10-årige rejse har været igennem, og hvad vi har af gode råd, selvom man selvfølgelig selv lokalt skal skabe sit eget møde. Vi ser ikke de andre som konkurrenter, men som en del af et fælles netværk, hvor man holder den folkelige debat ved lige. Det med en fælles stemme betyder noget.
– Vi taler tit, som om alle beslutninger er noget, der alene foregår inde på Christiansborg, men alt det med at inddrage borgerne, dem det også handler om, og få dialogen og tale med folk direkte, det betyder alt, som vi ser det med Folkemødet. Det er kolossalt vigtigt at skabe en fælles platform, hvor man kan diskutere tingene igennem sammen.
Folkemødet rykket til 2021
– Det har været hæsligt. Det har rent ud sagt været skrækkeligt, svarer Winni Grossbøll med varm latter på mit spørgsmål om, hvordan hun og bornholmerne kom igennem dagene lige inden vores telefonmøde, hvor Folkemøde 2020 skulle have fundet sted, hvis ikke det havde været for udsættelsen til næste år på grund af corona og risiko for COVID-19 smitte.
– Folkemødet er på mange måder højdepunktet på året for os. Fire dage hvor tusindvis af mennesker kommer hertil for at mødes og drøfte samfundet og samfundsproblematikker med begejstring og viden – og som vil noget.
Hele den energi og hele det engagement fra de fire dage, de mange glade smil og de enormt sjove debatter, der nogle gange opstår, det mangler vi – ligesom at have fuldt drøn på. Men vi kommer stærkt igen næste år, lover regionsborgmesteren med et stort smil.
Interviewet er bragt i Danmarks Biblioteker nr. 4, 2020.
Har du en kommentar til dette indlæg, eller andet som du gerne vil bidrage med, så skriv din kommentar på Kulturdebattens Facebook side.