Først og fremmest ville jeg blive glad, hvis Danmark fik en ny og visionær kulturpolitik! Det er 20 år siden, vi sidst fik en overordnet kulturpolitisk redegørelse, der satte kulturpolitikken i et større perspektiv. Kulturpolitikken har været nedprioriteret af alle folketingets partier undtagen ét, der til gengæld helt alene har fået lov til at sætte dagsordenen for den kulturpolitiske debat i Danmark ved konstant at fremhæve det nationale, det lokale og det traditionelle.

Andre politiske røster har syntes enten defensive eller ligefrem uinteresserede – måske fordi, der ikke er stemmer at hente i kulturpolitik. Nu har vi en stærk socialdemokratisk regering, og netop Socialdemokratiet har en væsentlig kulturpolitisk arv at forvalte, der går helt tilbage til oprettelsen af kulturministeriet. Derfor kunne det være interessant med en kulturminister, der turde italesætte kulturområdet som lige så væsentligt som andre områder, og som også kunne sætte kulturens betydning for tidens store samfundsmæssige udfordringer som bæredygtighed, sammenhængskraft og inklusion til debat.

Det var det store ønske. Mere konkret måtte en ny kulturpolitik, set ud fra mit perspektiv, meget gerne indeholde en understregning – eller måske ligefrem en revitalisering – af armlængdeprincippet, så politikere ikke blander sig i alt muligt, de egentlig ikke bør blande sig i. Nærmest i forlængelse af dette håber jeg også på en fornyet anerkendelse af public service virksomhedens betydning i vores samfund. Ikke mange lande er i dag så heldige at have public service medier, som vi kender dem i Danmark, selv om de desværre har været under konstant beskydning og beskæring.

Intet er dog så galt, at det ikke er godt for noget: Corona-krisen har i høj grad sat fornyet fokus på værdien af troværdig og uafhængig public service som alternativ til statsstyrede og kommercielt styrede medier eller til det uendelige flow af usikre nyheder på sociale medier.

Endelig ville jeg som biblioteksforsker være et skarn, hvis jeg ikke havde et ønske på dette område også. Jeg ser gerne en revision eller i det mindste en diskussion af den eksisterende lov. Meget har ændret siden årtusindeskiftet. Det gælder bl.a. medietyper, digitalisering og brugen af biblioteket.

Jeg kunne godt ønske mig en lov, der også beskrev bibliotekets nye opgaver, sådan som vi har set det i de øvrige nordiske lande. F.eks. at biblioteket som i Norge skal være et mødested og en arena for offentlig debat. Eller som i Finland aktivt under-støtte civilsamfund og demokrati.

Bragt i Danmarks Biblioteker nr. 3, 2020.

---

Har du en kommentar til dette indlæg, eller andet som du gerne vil bidrage med, så skriv din kommentar på Kulturdebattens Facebook side.

Morten Hesseldahl, forfatter og adm. direktør for forlaget Gyldendal.

Helt overordnet kunne man godt håbe, at der på den anden side af coronaen og nedlukningen har bredt sig en anerkendelse af, hvor vigtig kultur er som kunne komme til at afspejle sig i både partiprogrammer og regeringsgrundlag. Så det er noget, man tager hensyn til og forstår, at politik ikke bare er et spørgsmål om økonomi. Så kultur bliver en integreret del af at være politiker her i landet! Det handler om det, som har gjort os til dem, vi er, og om det, som skal danne et afsæt for, hvem vi kan blive.

Danmark er ikke bare en økonomisk, politisk eller administrativ størrelse, andre store kriser har før vist os, at det handler om kultur lige fra fællessang til humor.  Politikerne skal forholde sig til, hvem vi er, og det kan de kun, hvis de har en tanke om, hvad kultur betyder for den danske befolkning. Lige meget om de står til venstre eller højre, de skulle alle sammen tænke på, hvad det betyder i praksis.

I et partiprogram og et regeringsgrundlag skriver man det, der er vigtigst for en som parti. Når man ser på ambitionerne, som både den nuværende og den forrige regering havde, så er de meget, meget små på kulturens vegne, og man kan let få indtryk af, at kulturen er placeret i finansministeriet. Og for nylig havde vi oplevelsen af, at statsministeren måtte ud og sige, at kulturen er vigtig, da Joy Mogensen kom til at sige noget om, at det var upassende at tale om kultur i denne corona-tid. Man må spørge sig selv – er vi en kulturnation, eller er vi et land af storsælgere?

Som kulturnation må vi folde konkrete initiativer ud bl.a. i form af initiativer for sprog og læsning. Læsningen går tilbage nu. F.eks. læser de, der går i gymnasiet,  betydeligt mindre end før. Forskning peger på, at evnen til fordybelse og koncentration og det at forholde sig til en problemstilling – uanset om det er litteratur eller matematik osv. – ikke er optrænet som tidligere. Noget som læsning giver, udover at den giver indsigt og ny viden mm. Det er en national opgave. Politikerne må gå sammen om en national læsestrategi, som ikke bare er en kampagne, men en flerårig indsats for at ændre på udviklingen.

Et andet konkret initiativ for at sikre dansk sprog og litteratur og udbredelsen heraf er en super enkel ting som at fjerne eller nedsætte bogmomsen. Lavere priser vil være med til at nå langt flere målgrupper. Én af opgaverne er jo at brede kulturen ud. Her er det vigtigt ikke kun at have fokus på kultur-institutionerne som sådan, men også på elementer, der kan skærpe udbredelsen. Kulturklippekort på pænt stor beløb – ligesom i Italien og Tyskland – til unges oplevelse af f.eks. opera, koncerter og andet efter eget valg. Eksempelvis har scenekunsten jo en enorm stor slagside til de højtuddannede og de ældre aldersgrupper. Vi gjorde det, mens jeg var på Det Kgl. Teater, med særligt billige operabilletter til unge og ungeambassadører. Det betød noget, og det gav omsætning, for de trak flere med sig.

Vigtigt er det i det hele taget at sænke dørtrinnet. Også i forhold til folk med anden kulturel baggrund – en Yahya Hassan var et stort talent, men han havde både gået på højskole, skrivekurser og forfatterskole. Kort sagt, det er vigtigt at skabe muligheder for litteratur og sprog på mange planer.

Bragt i Danmarks Biblioteker nr. 3, 2020.

---

Har du en kommentar til dette indlæg, eller andet som du gerne vil bidrage med, så skriv din kommentar på Kulturdebattens Facebook side.