Fortalt til Hellen Niegaard, “Danmarks Biblioteker”.

Dannelse og læsning, hvad kunst og kultur er og adgang til kunst og kultur – i hele landet – skal indgå i en ny kulturpolitik mener kulturordfører.

Problematikken omkring dannelse og læsning er jeg særligt optaget af, og det er noget vi skal have kigget på. Jeg er bekymret for den udvikling, vi generelt ser i vores samfund – med tabet af tid til fordybelse og manglende plads til langsommelighed – og for børns vedkommende forståelsen af at lære at læse, det med læselyst og med at fordybe sig.

Her synes jeg, at bibliotekerne, har en meget stor rolle at spille. Det er vigtigt, at de har fokus på kerneydelsen, dvs. udlån af bøger, litteratur og formidling, her især til børn og unge. I Helsingør, hvor jeg kommer fra, har biblioteket formået at skabe et rum som indbyder til læsning og hvor man har fokus på både udlån og på det at læse samtidig med, at man skaber begivenheder, som har med noget med læsning at gøre. Det har man også andre steder, men ikke alle vegne og det bekymrer mig. Biblioteker må ikke blive aktivitetscentre, hvor læsning ryger ud og ikke længere har det fornødne fokus. Der skal fokus på læselyst igen. Vi skal styrke læselysten blandt børn og unge. Derfor giver det god mening, at igangsætte en læsestrategi med skoler, biblioteker og brancheaktører. Det er et vigtigt område og jeg kunne godt tænke mig, at vi også kiggede på biblioteksloven – det er i alle tilfælde noget, jeg vil arbejde videre med. 

Hvad kunst og kultur er skal vi have fokus på og drøfte, især set i sammenhæng med debatten efter Socialdemokratiets udmelding i sommer om, at der er lige så meget kultur i håndbold som i et teater. Det er jo ikke sådan at håndbold og sportens verden ikke er kultur, der er bare en enorm forskel mellem kunst og Det Kongelige Teater og så en håndbold- eller fodboldbane.

Det er helt afgørende at skelne mellem kunst og kultur, når der laves kulturpolitik. Kultur opstår, når mennesker lever med hinanden. Det er sprog, normer, former og vaner. Kultur er det, der giver os identitet. Fortæller os, hvem vi er som danskere. Kunst udspringer af kulturen, men handler om erkendelse. Om at se verden og sig selv med andre øjne. Kunst er små glimt af det sublime, sådan som den f.eks. kan opleves i litteraturen, dansen, musikken og billedkunsten. Kultur må ikke bare blive til noget vi maler med en stor bred pensel ud over det hele, så vi glemmer selve kunsten og de forskellige kunstarter. Men jeg er ikke der, hvor Zenia Stampe fra Det Radikale er, og jeg mener ikke at vi skal have delt ministeriets områder op og fordelt på flere ministerier – det er en rigtig dårlig ide. Vi skal ikke gøre kulturministeriet endnu svagere, det skal styrkes.

Kunsten og adgang til den er noget vi skal sikre, fordi vi alle som mennesker og samfund har brug for små og store glimt af det sublime. At nogle har en større stjerne i verden, at noget er sublimt, det er vigtigt. Sådan skal det være i kunstens verden og det er vigtigt at anerkende – det gør vi allerede i sportens verden. Og vi skal dyrke det, sådan at flere får lyst til at gå ind og opleve det sublime. Og sådan at man som barn og ung kan blive motiveret til f.eks. selv at spille og kan se og spejle sig i nogle rollemodeller.

En vigtig pointe er den samhørighed kunst og kultur skaber, som vi mere end nogensinde har brug for i Danmark. Vi ser det under Corona krisen. Kulturen er en vigtig del af vores rødder og identitet. Vi skal kende til historien, og vi skal tage aktivt del i at skrive de næste kapitler. Derfor der de kulturbærende institutioner så vigtige for os i Det Konservative Folkeparti, fordi de løfter og formidler vores fælles kulturarv og udvikler samfundet i nye retninger.

Vi skal sikre kunst og kultur i hele landet, Et af de vigtigste budskaber fra mig er, at vi ikke får lagt et leverpostejsfarvet penselstrøg ud over det hele og blander kultur og kunst sammen i en stor pærevælling.

Og så skal kulturlivet turde tænke mere i partnerskaber med erhvervslivet. Her er meget at lære fra idrættens verden.

Endelig vil jeg gerne minde om, at kultur spiller en stor rolle i andre sammenhænge – kultur er også erhverv, kultur er også socialpolitik, kultur er også uddannelsespolitik osv. Dét skal vi også have bedre øje for på Christiansborg.

Om Corona og kulturen
Jeg oplever, at kulturministeren har en manglende forståelse af, at kultur også er et stort erhverv af forskellig slags, hvilket vi i den grad har set under coronalukningen. I januar 2019 dokumenterede en analyse fra Dansk Industri, at museerne alene bidrager med 4,9 milliarder kroner – eller 0,3 % – af bruttoværditilvæksten i det danske samfund. Det kan udlægges som, at når vi giver en krone til museerne, får vi som samfund pengene næsten fem gange igen.
De museer, der har forstået og formået at udvikle deres museer gennem en engagerende, involverende og relevant formidling, har oplevet en publikumsfremgang både fra danskerne men også fra internationale kultur turister.  De er desværre også dem, der er allerhårdest ramt under coronakrisen. Derfor var det meget vigtigt for os i Det Konservative Folkeparti at holde hånden dem og hele kulturlivet.

Hjælpepakker, økonomi og støtte
At kultur og kunst er en stor del af vores DNA i Danmark blev ekstra tydeligt under forårets nedlukning. Derfor er jeg også utrolig glad for, at vi har fået lavet nogle ordentlige hjælpepakker til kulturlivet. Det var en lang og sej kamp at få landet dem, fordi vi netop skulle sparke dørene ind til både stats- og finansministeriet, før der for alvor kom noget på bordet. Det viser med al tydelighed, at denne regering ikke for alvor har fokus på kunsten og kulturområdet, der skal mere til – på flere niveauer.

***

V og K holder hånden under folkebibliotekerne
“Venstre og Konservative vil presse kulturministeren til at give et ekstraordinært tilskud til bibliotekerne, oplyser Folketingsmedlemmerne Kim Valentin (V) og Birgitte Bergman (K).
Ellers påpeger de to, hhv. biblioteks- og kulturordførere, risikerer over to millioner danskere at gå forgæves, når de i løbet af tre måneder bruger biblioteket. Det gør folkebiblioteket til vores i særklasse mest velbesøgte kulturinstitution. Det skal vi værne om.

Som følge af den store efterspørgsel på digitale udlån under coronakrisen har 63% af kommunerne hævet eller helt fjernet deres almindelige udlånsloft på digitale eksemplarer. På den måde har bibliotekerne haft mulighed for at betjene den store skare af læselystne og kulturbegejstrede danskere, selv om det fysiske bibliotek var lukket. Det er positivt. Og det fortæller, at der over hele landet – måske lige med undtagelse af regeringen – har været forståelse for kulturens og bibliotekernes vigtige funktion i en krisetid.

Oprustningen i bibliotekernes digitale udlån betyder imidlertid, at kommunerne har haft flere udgifter til digitale lånemuligheder end planlagt. Det giver lige nu en bekymring for bibliotekernes økonomi på den anden side af krisen.

Det handler ikke mindst om bibliotekernes mulighed for at anskaffe og opdatere den fysiske bogsamling i resten af 2020. De afledte effekter af kommunernes vilje til at imødekomme danskernes kulturbehov under krisen kan i værste fald få store konsekvenser for forfattere, forlag, biblioteker og læsepublikum.”

Uddrag af et debatindlæg i Frederiksborgs Amts Avis den 8. juni, her opfordrede Birgitte Bergman (C) sammen med Kim Valentin (V) kulturministeren til at give et ekstraordinært tilskud til bibliotekernes øgede udgifter i forbindelse med stigningen i de digitale lån.

Indslaget bringes i Danmarks Biblioteker nr. 5, 2020.
Fortalt til Hellen Niegaard, “Danmarks Biblioteker”.

Interview ved Hellen Niegaard, “Danmarks Biblioteker”.

Hvordan opleves det at komme i Folketinget, hvad fylder mest på Borgen, og hvad er kulturprioriteterne for Kim Valentin (V) et år efter valget.

Landspolitik adskiller sig først og fremmest fra kommunalpolitik ved sit fokus på de store overordnede spørgsmål i vores samfund og på den lovgivning, der skal til for at tackle og håndtere dem samt ved at følge regeringens måde at styre landet.

Nyt medlem af Folketinget, viceborgmester og tidligere borgmester i Gribskov Kommune for Venstre, fortæller Danmarks Biblioteker om sine indtryk og opgaver fra sit første år i landspolitik på en af majs sommerlige dage, mens landet og bibliotekerne er ved at genåbne efter corona-nedlukningen.

Hvordan afviger dit nye politiske liv sig fra det kommunal- politiske. Hvordan har du oplevet det at komme i Folketinget?

– Det har været et utroligt spændende år, tiden er gået ufattelig hurtigt. Jeg er kommet godt ind i alle procedurerne, selv om det er et Folketingsår som aldrig før på grund af corona-krisen. Jeg er blevet smidt ind i alle mulige problemstillinger – det har været en stejl læringskurve, siger Kim Valentin med et smil.

– Jeg har fået et nyt stort netværk og rejst en del, fordi jeg sidder i nogle udvalg, hvor man rejser – Europaudvalget og IPU, Den Interparlamentariske Union. Jeg har mødt en masse folketingsmedlemmer, jeg har kunnet tale med udover lige dagsordnerne, og fået snakket med folk fra næsten alle partier for at få en fornemmelse af, hvor de var henne. Når man er ny, er der mange ting, du ikke ved om de andre partier. Det gælder om at lære hinanden at kende og opbygge den politiske kapital, man bruger i forhandlinger. Ligeså vigtigt er det at andre ved, hvem man selv er, og at man er til at stole på, også selvom man har forskellig partibaggrund. Vi sidder der for at finde løsninger, ikke skændes, selvom man selvfølgelig skal markere de forskellige meninger – alt andet ville være mærkeligt.

Så det har været positivt hele vejen igennem?

– Der er et fantastisk klima og stor vilje til samarbejde. Kun en enkelt gang i forbindelse med boligreguleringsloven har jeg oplevet, at nogen fraveg en aftale, der var lavet. Det dur ikke, det koster på troværdighed og er atypisk. Og i den sag, jeg tænker på, blev der snakket meget om det på gangene bagefter. Personligt sætter jeg allevegne stor pris på at have det godt med dem, jeg arbejder sammen med, uanset om vores meninger er forskellige.

Kim Valentin sidder i seks udvalg. Ud over de to nævnte bl.a. også i Boligudvalget og i Kulturudvalget.

Du er flittig og har rejst en del spørgsmål. Hvad var den første sag, du tog op i folketingssalen?

Mit hovedudvalg er Kulturudvalget. Jeg er ordfører for biblioteker og folkeoplysning, og dér har jeg endnu ikke haft nogen lovgivning, men den første sag, jeg var på talerstolen i salen med drejede sig om regionalteatrene og scenekunstlovgivningen. Jeg var spændt på, om jeg ville være nervøs, men det gik fint. Jeg kan mærke, at mine år som kommunalpolitikker og borgmester er en god ballast at have med – at man skal kunne tale frit, alt skal ikke være skrevet ned, så man skal stå og læse op – og det gav mig lyst til at komme videre. Og så skal det nævnes, at jeg sidder i et meget talende udvalg – Europaudvalget.

Europaudvalget og fremtiden
Kim Valentin er som byrådsmedlem og tidligere borgmester vant til at tage stilling til både store og mindre udviklingsinitiativer på det lokale plan. Som folketingsmedlem handler det om udviklingen i Danmark og som medlem af Europaudvalget om nødvendig udvikling både for os som danskere, men også for folk i resten af Europa. Ministrene får nemlig mandat af udvalget. Det vil sige, at før en minister tager til Bruxelles og EU’s Ministerråd for at træffe beslutninger af vægtig karakter og “af større rækkevidde”, skal ministeren mødes med Europaudvalget og forelægge et såkaldt forhandlingsoplæg for udvalget, der så at sige fører kontrol med regeringens EU-politik.

Kan du uddybe, hvordan dette meget talende udvalg arbejder?

– Ikke alene har vi faste møder hver uge, det er også nogle lange møder og aktive medlemmer. Vi har en tung dagsorden. Al mulig lovgivning er på bordet, og vi har ministrene i tale, f.eks. finansministeren. Hele er fredagen optaget, og det kan være et lille problem, fordi det samtidig er dagen, hvor folketingsmedlemmer ellers har møder med andre. Men det er et super spændende udvalg at sidde i. Jeg har nogle ‘delordførerskaber’ i udvalget, selvfølgelig kultur og så f.eks. fiskeri, fordi jeg kender kystfiskerne rigtig godt fra min periode som borgmester. Her under corona har jeg desuden erhverv, mens Tommy Ahlers (partifællen) har for travlt.

Aktuelt har corona, hjælpepakker og genåbning den helt store opmærksomhed og inden var det naturligvis klima og grøn omstilling, der især fyldte de politiske drøftelser. Det lyder heftigt, og det er det også, for Kim Valentin sidder endvidere i byrådet i Gribskov, har en virksomhed og andre ting at se til.

Privat er Kim Valentin økonom og adm. direktør i Finanshuset Fredensborg. Han klarer det, fordi han er vant til lange dage, og stort set altid har arbejdet langt mere 37 timer om ugen. Han læser hurtigt og er rimelig god til at huske.

– Det hjælper mig i hverdagen.

Kim Valentin har som ung spillet professionel fodbold, og jeg spørger, om det giver noget til hverdagen i dag?

– Kun at det ikke nytter at være et sløvt læs. Forberedelse, forberedelse og forberedelse er super vigtig også på Christiansborg, og så skal man selvfølgelig have et flertal, griner han.

Hvad har overrasket mest i Folketinget? 

– Europaudvalget har overrasket mig helt vildt. Nogen sagde, det var noget af det mest kedelige, men det er virkelig spændende. Her får du foræret centrale dagsordener, og man bliver sat ind i tingene af nogle meget dygtige embedsfolk – konstant og hele tiden, selvom vi også skal læse meget selv.

Jeg er også glad for, hvor jeg er landet ordførermæssigt og for mine andre ordførerskaber. I Kulturudvalget er det biblioteker og folkeoplysning – og jeg vil gerne have mere, også når det gælder lovforslag. 

Kim Valentin er åbenlyst glad for og stærkt optaget af arbejdet i Folketinget og har appetit på mere. Skulle han pege på et område, han ville bidrage til i fremtiden, er det Folketingets Erhvervsudvalg.

– Jeg lægger en billet ind på det hver gang, der er en mulighed og håber, at det lykkes på et tidspunkt. Også fordi kultur og erhverv bliver mere og mere sammenhængende. Jeg kunne godt tænke mig at udarbejde nogle dagsordener her, selvfølgelig først og fremmest gennem Venstre, men også bredt i salen.

Kulturen skal op på dagsordenen

Kim Valentin er som politiker i det hele taget optaget af kultur og sidder også som landsformand for Liberalt Oplysningsforbund og som medlem af Danmarks Biblioteksforening Forretningsudvalg. Men kulturen skal styrkes og sammentænkes med samfundets udvikling på nye måder. Han brænder for sagen både i forhold til landspolitikken, KL og i forhold til hans eget parti Venstre.

– Jeg er i et parti, som er kulturinteresseret, men som på en eller anden måde ikke har fået fortalt den historie grundigt nok, fordi vi altid først er erhvervsorienterede og så er vi kulturorienterede. Vi vil gerne lave jobs og tænker i erhvervsudvikling, men vi er også meget kulturinteresserede. Kulturudvalget var det udvalg, hvor flest gerne ville sidde!

At kulturen ikke får den opmærksomhed, den bør, og fylder alt for lidt politisk både lokalt og i Folketinget og regeringsgrundlaget, er en hjertesag for Kim Valentin. Det blev særdeles tydeligt under debatten om hjælpepakker. Her måtte partierne uden for regeringen virkelig skubbe på før kulturministeren – sammen med statsministeren –  omsider kom på banen, og det er, som han ser det, karakteristisk for den politiske kulturtilgang mere generelt.

– På kulturdagsordenen vil jeg gerne sætte et nyt økonomisk regime op og prøver at advokere for det alle de steder, jeg overhovedet kommer. Kulturen er ikke et residual, den er et grundlag for alt det andet, vi laver i samfundet. Hvis ikke vi husker det,   forsvinder grundlaget for vores velfærd.

Smører vi kulturen tyndere og tyndere ud, og prøver at brede den ud over det hele, gør vi den til et residual. Med det mener jeg: Når der lægges budgetter i kommunerne, er det som regel sådan, at man har ‘den kultur, der var råd til’, og ikke den kultur man har lyst til.

– Startede man omvendt, ville mange nok mene, at det har vi slet ikke råd til. Men det passer ikke. Enhver kommune kan finde 10 eller 20 millioner kroner mere om året, hvis de ville, mere drejer det sig ikke om; kulturen fylder bare 1 til 2 procent i budgetterne, heraf er en stor del faste udgifter. Vil man virkelig rykke kulturen – vores idræt, foreninger og kulturinstitutioner – for eksempel biblioteker, den mest besøgte kulturinstitution i Danmark – skal prioriteringen vendes om.

– Man skal turde tage drøftelsen og sige til sine borgere: Vi prioriterer kulturen først i stedet for sidst og så reservere de nødvendige midler til kulturen, før man derefter tager diskussionen om resten af områderne bagefter. Dét ville være interessant.

Flere greb kan bruges for at løfte den dagsorden frem. Kim Valentin ser gerne KL komme på banen i en omstilling og på nationalt plan en meget tættere dialog mellem kultur og erhvervsliv. En gentænkning af eksempelvis halvdelen af Kunstfondens midler samt mulighed for fradrag for erhvervsvirksomhedernes kulturstøtte/-investeringer, vil, som han ser det, kunne flerdoble puljen til kulturen og samtidig give opmærksomhed til erhvervslivet, uden at dette skal bestemme. Et eksempel, Valentin også peger på, er turismeerhvervet. Det udgør i dag ca. 4,6% af vores BNP og vil stige, og da en stor del af turismen handler om kultur, skal man også her gå tættere sammen.

– Jeg vil gerne udfordre måden, man tænker kultur og kulturbudgetter på. Jeg tror, at vi kunne få meget mere ud af det, hvis kultur og erhverv går tættere sammen. Når man tænker på, hvor vigtig kulturen er for Danmark, er det egentligt overraskende, at man politisk ikke prioriterer den mere.

Lokalpolitisk kulturfokus

– Jeg synes selv, at jeg var en ret kulturorienteret borgmester. Selv om vi var nødt til at spare, det må alle, udvidede jeg budgettet for kulturudvalget i de fire år. Vi arbejdede f.eks. med Kongernes Nordsjælland, Kulturhavn Gilleleje og et nyt Museum Oktober 43’, som jeg foreslog.

Nationalparken Kongernes Nordsjælland blev i december 2017 endelig vedtaget og indviet i 2018. Den breder sig over de fem nordlige kommuner og omfatter store naturområder, skove og strande, to UNESCO verdensarvssteder – Kronborg og Parforcejagtlandskabet i Nordsjælland – og rummer spor af kirke- og kongemagt i form af slotte, klostre og borgruiner.

– Vi har et super godt samarbejde kommunerne imellem. Kongernes Nordsjælland breder sig over hele vores (Gribskov) og vil tiltrække folk – ikke alene lokale og danskere, men fra hele verden. Hovedkontoret og administrationen kommer til at ligge i Gribskov, på Esrom Kloster. Personligt så jeg gerne, vi her skabte en Grøn Planet, et sidestykke til Den Blå Planet, for biodiversiteten er enorm i området. Man kunne tænke både forskning, skoler og foreninger med ind i projektet.

– Det sjove er, at ser man på alle brancher og industrier i Grib-skov Kommune, så er kulturbranchen og turistbranchen dér, hvor flest penge bliver i kommunen. Der er stor effekt i at få kulturturismen til at vokse. Sommeren er fyldt op, som det ser ud lige nu. Vi skal satse på besøgende i skuldersæsonen og resten af året.

Idéen om Oktober’43 og beretningerne fra den tid bliver, fortæller Kim Valentin, nu en del af et kommende nyt Gilleleje Museum. Han har taget dagsordenen med sig ind i Folketingets Kulturudvalg, fordi de historier, der kan fortælles af øjenvidner fra den tid formentlig vil være væk om ti år; og udvalget har skrevet til kulturministeriet.

– Men vi har ikke fået svar endnu, det var lige før corona.

 Bibliotek, oplysning og engagement

For Kim Valentin er biblioteket, læsning og folkeoplysning vigtig. Under hans borgmestertid kunne Gribskov Kommune bl.a. indvie nyt hovedbibliotek og kulturhus i Gilleleje i december 2016, Kulturhavn Gilleleje. Og afsættet for hans eget politiske engagement tilskriver han faktisk selv især sit barn- og ungdomsbibliotek i Holbæk.

– Skal jeg pege på ét sted, bliver det på mit lokale bibliotek i Holbæk, hvor jeg lærte at fordybe mig i viden og lærte at forstå, at fordybelse giver en større glæde end det overfladiske.

– Det er jo ikke en viden, jeg fik dengang, jeg sad og læste og bare blev siddende til det blev mørkt. Det er en erkendelse, man får, når man 20-30 år senere kigger tilbage og spørger sig selv, hvor har jeg fået det her fra. Det mener jeg, jeg fik på biblioteket, som lod mig være i ro og fred og bruge al den tid, jeg ville, på at udfordre de bøger, jeg havde lyst til i nogle vigtige år fra 12 til 18. Det gav både evnen – og lysten – til at fordybe mig, noget jeg kan savne i dag, når det nogle gange går lidt for hurtigt. Med mine forældre, som læste meget, brugte vi det lille lokalbibliotek.

Kim Valentin gik i skole i Holbæk og boede i Vipperød, og kom nogle gange for sent hjem, fordi han brugte masser af tid på vej hjem fra skole på Holbæk Bibliotek, før han tog toget hjem.

Blandt de mange spørgsmål, Kim Valentin har taget op i Folketinget siden juni sidste år, handlede et par af de allerførste derfor også om læsning og om børns manglende læselyst og forslaget til en National Læsestrategi lavet af Danmarks Biblioteksforening sammen med læsekoalitionen – til først kulturministeren og siden børne- og undervisningsministeren.

– Uden biblioteker og læselyst går det ikke.

Interviewet er bragt i Danmarks Biblioteker nr. 3, 2020.

---

Har du en kommentar til dette indlæg, eller andet som du gerne vil bidrage med, så skriv din kommentar på Kulturdebattens Facebook side.

Interview ved Hellen Niegaard, “Danmarks Biblioteker”.

Sommersamtale om kulturens muskler og midler. Om livskvalitet, regional kultursbetydning og styrken i at sammentænke bredde og elite.

Folkemødet 2020 aflyses – var meldingen tilbage i foråret den 3. april med henvisning til corona-krisen. Mødet har ellers siden 2011 hvert år været afholdt i uge 24 i Allinge på Bornholm. Omtrent på dagen for det aflyste Folkemøde har Danmarks Biblioteker aftalt en sommersamtale om muligheder og fokus i en fremtidig ny dansk kulturpolitik med Winni Grosbøll (A), der i år kan fejre 10 år på posten som borgmester for landets eneste regionskommune.

Den brede kultur og den fælles baggrund
For Winni Grosbøll drejer kulturpolitik sig om hele tiden at arbejde med, diskutere og udfordre det fælles ståsted, vi har. Hvorfor det er som det er, og hvordan det udfordres.

Kan du pege på tre ting, som skulle med i en ny dansk kulturpolitik?

– Betydningen af den brede kultur. For mig handler det om hele tiden at styrke det, vi møder i vores hverdag fra bibliotekerne og museernes skoletjenester til musikskolerne og den musiske-kunstneriske undervisning. Grundlæggende er jeg enig i det, som Joy Mogensen i et af sine første kulturministerinterviews pegede på sidste år – at vi skal arbejde med kultur helt ned i barnealderen og for eksempel i musikskolen. Men det handler også om den nationale historie og den lokale, og det der præger os, fastslår Winni Grosbøll. Der finder det svært at begrænse sig til tre indsatsområder.

– Det er vigtigt hele tiden at have fokus på og arbejde med ‘hvad er det egentlig, vi er rundet af’ i vores fælles samfund. For eksempel hvis man er en øbo, som os her på Bornholm eller kommer fra Thy i den anden ende af landet. Vi taler tit om kulturpolitik som noget, som Det Kongelige Teater og kunstmuseerne repræsenterer, og de er vanvittigt vigtige. Jeg tror bare, at vi først for alvor holder af dem, hvis vi er reflekterer over, hvad er egentlig mit eget ståsted: Hvorfor reagerer jeg på noget, og hvad udfordres jeg af, hvad er det egentlig for en identitet, der binder os sammen.

Vores egnsteater spiller disse år en Bornholmerkrønike, som med nedslag i historien fortæller om det, der har formet os som bornholmere. Sidste år om 2. Verdenskrig og russernes besættelse af øen frem til april 1946, mens fiskerikrisen og fiskeriets kollaps i starten af 1990’erne skulle have være fortalt i år.

Kultur, dannelse og livskvalitet
Når man fra politisk hold taler kultur og dannelse på landsplan, sker det netop ofte i relation til de store tunge institutioner som nationalscenen, de nationale museer, DR og public service – og det er væsentlige opgaver – men en ny national kulturpolitik skal afspejle samfundet og kunst og kulturs iboende kvaliteter også i forhold til anden samfundsudvikling og den enkeltes livskvalitet, fremhæver Winni Grosbøll.

– Kultur kan meget mere, faktisk rigtigt meget. Vi har her på Bornholm arbejdet med kultur på recept i mange år. Eksempelvis har vi arbejdet med kulturdannelse og åbning af kunst og kulturlivet for brugere i socialpsykiatrien. Her kan vi se, at nogle borgere, som aldrig eller sjældent har besøgt teatre eller museer, lige pludselig oplever en ny personlig udvikling af at fordybe sig i kunsthåndværk som keramik eller i sprog og teater osv. Det giver dem en forøget livskvalitet, lyder det fra en engageret regionsborgmester.

– Bornholm har en afdeling af designskolen (KADK, red.), afdelingen for glas og keramik med 3-årige bacheloruddannelser. Sammen med nogle af de dygtige keramikere har et af vores væresteder kørt et projekt, hvorfra nogle af beretningerne handler om glæden ved at få lov til at fordybe sig og lære håndværket og nogle teknikker og få lov til at blive dygtigere. Det hjælper en del mennesker, som har fået diagnoser af forskellig art, det giver dem styr på tankerne og nye kulturoplevelser. Der er bare noget i kulturen omkring kunsthåndværket, som giver dem noget andet og en øget livskvalitet.

Vi har tit talt om livskvalitet for den såkaldte ‘almindelige middelborger’ og om kunstpolitik for det, man kunne kalde Politiken+ borgeren, men vi kan bare konstatere her, at nogle af vores andre borgere kan profitere rigtigt meget af at blive inviteret med ind i hele kulturlivet, påpeger regionsborgmesteren.

Demokratisering af kulturtilbuddet og at tænke i ‘menneske-niveau’ er derfor et andet væsentligt aspekt. Et tredje element er bredde og elite sammenkoblet med det regionale/lokale som vigtige aspekter – kulturens muskler – i en udfoldelse af kulturpolitikken.

Hvad betyder elementer som bredde hhv. elite i forhold til kunst og kultur?

– Det løfter, inspirerer og kvalificerer. Vi blev i 2017 kåret som “World Craft Region”, et kvalitetsstempel for kunsthåndværk. Noget af det helt centrale, som spiller ind her, er vores bredde inden for keramikken. Fra den helt almindelig hobbykeramiker til de professionelle, uddannede kunsthåndværkere – til Grønbechs Gård, Bornholms Center for Kunsthåndværk, og videre til designskolen. Det er vigtigt med bredden – at vi har noget for de unge, faktisk for alle, men lige så vigtigt er det, at vi har noget for eliten. De virkeligt dygtige og professionelle, der kan udfordre faget og samtidig inspirere bredden.

Bornholm blev som det første område i Europa hædret med den eftertragtede titel på grund af sin særlig stærke position inden for kunsthåndværk, noget Kunstakademiets Designskole har en vigtig aktie i.

– Samme sag gør sig gældende for vores musikskoleelever.Vi har haft nogle rigtig dygtige børn og unge, som er gået videre til MGK-kurset på konservatoriet. Og det smitter tilbage på øen.

Stjernerne på øen og fællesskabet
– For os hænger bredde og elite tæt sammen. Det prøver vi hele tiden at tænke i. Vi prøver at lave forkursus for dem, der skal til MGK-kursus i København og noget af det samme på idrætsområdet. Vi tænker i talentprogrammer sammen med vores folkeskoler, for det er vigtigt at tænke hele paletten ind. Det gælder også kulturpolitisk.
Vores teater- og dramaskolelever har også brug for og kan profitere af, at Det Kongelige Teater kommer forbi en gang imellem. Det kunne man godt tænke meget mere i. For eksempel når Det Kongelige Teater skal spille en aften på øen, så kom de måske lidt før og lavede noget sammen med os lokalt. Det gør vi ikke i dag, men idéen om udveksling for at blive dygtigere, tror jeg, at rigtig mange ville have glæde af.

I et samarbejde med Young Care og Bornholmer Garden har Bornholm for eksempel kørt et projekt for nogle børn fra primært 2.-3. klasse og fra hjem uden tradition for eller råd til at spille. Med en voksen fra garden som personlig mentor får det enkelte barn videregivet glæden ved musik.

– Og så fik de deres eget instrument, lærte at spille på det og lærte at spille sammen i et orkester. Et godt eksempel på, hvordan kulturen – her musikken – kan blive et fælles omdrejningspunkt, kan løfte og kan give børn meget mere end alene det at lære at mestre et instrument. Det gav både ved koncerterne, og da de fik lov at spille for dronningen, da hun var på besøg, de største smil, du kan forestille dig. En kolossal tilfredsstillelse og en stor glæde, lyder det begejstret fra Winni Grosbøll.

Kulturpolitisk motor, bosætning og livskvalitet
Tingene skal tænkes sammen. Det ikke alene løfter, det skaber desuden ekstra nye muligheder. Bornholm har faktisk en helt overordnet kulturpolitik fra 2015. Samarbejde og fællesskab er netop et af tre pejlemærker i den kulturpolitiske tilgang, de to andre er Variation og Stedbundne potentialer.

– En af målsætningerne er at støtte de statsanerkendte tilbud på øen og at lade dem være en slags motor sammen med de kommunale institutioner – det tilfører muskler og midler. Kunstmuseet og Det Kulturhistoriske Museum skal hjælpe Oluf Høst og Gudhjemmuseet, som er de små private museer. Vores regionale spillested, Musikhuset, skal hjælpe de private musikarrangører – de stores know-how skal komme de små til gode. Tanken er at løfte i flok og være bevidste om, at der er nogle, som er de store og nogle de små, og at de hjælper hinanden.

Mindst 42.000 indbyggere er målet for Bornholms aktuelle bosætningsstrategi. I dag bor her ca. 39.500. En ret stor og væsentlig del af øens bosætningsstrategi er satsning på kultur og på fælles oplevelser, fortæller regionsborgmesteren.

– På Bornholm arbejder vi meget med kultur hele året. På grund af de mange sommergæster er der ingen problemer i at lave koncerter og events i sommertiden, men det, der giver livskvalitet til dem, der bor her, er jo, at der er en masse tilbud om vinteren. Her spiller kulturinstitutionerne en stor rolle, så dem arbejder vi rigtig meget med. Bornholm skal først og fremmest være et godt sted for dem, der lever her. Vi tror på, at har de det sjovt og godt og synes, at det fedeste sted at bo i verdenen er her på øen, så kommer der nok flere til.

Kultur handler både om at udfordre, men også om at underholde. At få noget at tænke over og at få noget der er sjovt, det giver livskvalitet. Ligesom det at få nogle fælles kulturoplevelser, dét betyder rigtigt meget, forklarer Winni Grosbøll.

Biblioteket, folkelige mødesteder og dialog
Vi runder naturligvis også læsning og bibliotekernes betydning i en kulturpolitisk sammenhæng. En af de ting, man har gjort på øen som følge af faldende aktivitetstal, er at integrere bibliotekerne i skolerne i stedet for at lukke biblioteksfilialer. Det har sikret driftsøkonomien, men nok allervigtigst skabt rammer for nye aktiviteter og fælles møder, forklarer borgmesteren.

– En folkelig tese har gået på, at folk jo ikke læser mere, og hvad skal man så med bibliotekerne, men den er jeg ikke enig i. At skabe en platform, hvor alle generationer mødes – om læsning og andre oplevelser – på tværs af lokalsamfundet, giver utrolig meget. Det giver både noget til skolen og til biblioteket, men det giver samtidig noget til lokalsamfundet. Og lige pludselig får du skabt et nyt kulturelt mødested, der er rigtig interessant.

Snakken om kulturelle fællesskaber leder os direkte til Folkemødet og dets dna, idéen med og betydningen af denne type fælles mødepladser og kulturaktiviteter og deres  muligheder i det hele taget.

– Vi er super glade for, at der i hele landet dukker små folkemøder op og større møder som Kulturmødet på Mors. Det kunne være fantastisk, hvis man på tværs af de efterhånden mange folkemøder i landet kunne lave et netværk og prøve at binde debatterne lidt sammen eller prøve at tegne en rød tråd gennem de forskellige folkemøder og for eksempel forene dem på Bornholm i juni. Vi har løbende forsøgt at give videre af vores know-how, hvad vi på vores 10-årige rejse har været igennem, og hvad vi har af gode råd, selvom man selvfølgelig selv lokalt skal skabe sit eget møde. Vi ser ikke de andre som konkurrenter, men som en del af et fælles netværk, hvor man holder den folkelige debat ved lige. Det med en fælles stemme betyder noget.

– Vi taler tit, som om alle beslutninger er noget, der alene foregår inde på Christiansborg, men alt det med at inddrage borgerne, dem det også handler om, og få dialogen og tale med folk direkte, det betyder alt, som vi ser det med Folkemødet. Det er kolossalt vigtigt at skabe en fælles platform, hvor man kan diskutere tingene igennem sammen.

Folkemødet rykket til 2021
– Det har været hæsligt. Det har rent ud sagt været skrækkeligt, svarer Winni Grossbøll med varm latter på mit spørgsmål om, hvordan hun og bornholmerne kom igennem dagene lige inden vores telefonmøde, hvor Folkemøde 2020 skulle have fundet sted, hvis ikke det havde været for udsættelsen til næste år på grund af corona og risiko for COVID-19 smitte.

– Folkemødet er på mange måder højdepunktet på året for os. Fire dage hvor tusindvis af mennesker kommer hertil for at mødes og drøfte samfundet og samfundsproblematikker med begejstring og viden – og som vil noget.
Hele den energi og hele det engagement fra de fire dage, de mange glade smil og de enormt sjove debatter, der nogle gange opstår, det mangler vi – ligesom at have fuldt drøn på. Men vi kommer stærkt igen næste år, lover regionsborgmesteren med et stort smil.

Interviewet er bragt i Danmarks Biblioteker nr. 4, 2020.

---

Har du en kommentar til dette indlæg, eller andet som du gerne vil bidrage med, så skriv din kommentar på Kulturdebattens Facebook side.